Jeg hjælper familier hvor børnene mistrives og er for triste, urolige, vrede, bekymrede eller tynget af angst. Jeg hjælper når børnene knokler for at klare hverdagen – og ikke rigtig har kræfterne til det. Jeg støtter børnefamilier berørt af traumer og sorg.

Det kan blive en kæmpe opgave som forælder at bære familien gennem svære tider, og det kan virke uoverskueligt hvad der er godt at gøre.

Jeg hjælper hele familien med at finde vejen til en god hverdag med overskud, glæde, ro og trivsel. Legeterapien styrker børns selvfølelse og selvtillid, så de kan tackle de udfordringer livet giver dem. De genfinder deres kræfter og får mod på hverdagen. 

Processen hjælper til en langt bedre trivsel og større livsglæde ved:

* Angst, panikangst, skoleangst og tyngende bekymringer

* Traumatiske oplevelser

* Skilsmisser

* Sorg og tab af nærtstående

* Særlig sensitivitet

* Autismespektrumforstyrrelser

* Opmærksomhedsforstyrrelser

* Tilknytningsforstyrrelser

Legeterapien fungerer rigtigt godt for børn fordi den lader dem kommunikere gennem leg og kreative aktiviteter. Det sikrer at vi arbejder med det, der er svært, på en måde som passer til den enkelteI den terapeutiske leg kan barnet identificere, bearbejde og finde løsninger på problemstillinger, der måske er for smertefulde eller for komplekse til, at barnet kan udtrykke dem sprogligt.

 I legeterapien finder børnene

* Styrket selvtillid

* God selvfølelse

* Kreativitet i mødet med livets besværligheder

* Deres egen vej til mindfulness

* Heling af sorger og traumer

Det er min erfaring denne terapiform kan hjælpe børn og unge som ikke har glæde af kognitiv terapi.

Denne form for legeterapi er statsligt godkendt i Storbrittanien, hvor det er almindeligt at bl.a. skoler og familiehuse har legeterapeuter ansat. Her er jeg registreret i det statslige Professional Standards Authority register: http://www.playtherapyregister.org.uk/practitioner-details.php?id=49705

I er meget velkomne til at ringe til mig for en uforpligtende snak om jeres situation

2190 0180.

Jeg er medlem af PTI, Play Therapy International, som sætter mine faglige og etiske standarder, se www.playtherapy.org

 

 

Foto af Anne-Mette Kruse

By camilla on: January 31st, 2017